Kvalitetskontrol

Tapwell AB har en streng kvalitetskontrol, hvor alle blandingsbatterier trykprøves og testes grundigt, inden de forlader fabrikken. Under normale omstændigheder er Tapwells blandingsbatterier vedligeholdelsesfri i mindst 5 år.

 

Vedligeholdelse 

 

Blandingsbatteri:

 

Rengør produktet med en blød klud og lunkent vand. Undgå basiske, sure kalkopløsende eller slibende rengøringsmidler.

 

Messing er et materiale, der med tiden får en smuk patina, men som kan pudses op med messingpudsemiddel. Kobber får også patina, men den er kraftigere og mørkere end på messing. Hverken kobber eller Grottesco (rå messing) bør poleres. De andre overflader bevarer deres glans.

 

Køkken- og håndvaske:

 

Pas godt på din køkken- og/eller håndvask. Gør den altid ren efter brug, så den rustfri overflade bevarer sin glans, og levetiden forlænges. Rengør med opvaskemiddel og vand. Vær omhyggelig med at tørre den af efter brug, og undgå, at væsker tørrer af sig selv på overfladen.

 

Undgå stærke opløsninger af mineralsyrer og visse organiske syrer, der kan fremkalde korrosionsangreb på den rustfri overflade. Undgå også kloropløsninger og sølvpudsemidler. Vær omhyggelig med at skylle levnedsmidler, som indeholder syre (juice, eddike, sennep, salt osv.) væk.

 

Din køkkenvask/håndvask bliver ridset, det kan ikke undgås. For at begrænse ridser bør du dog aldrig bruge hårde eller skarpe genstande mod overfladen. Undgå også at lægge varme stegepander og gryder i din vask. Skurepulver og ståluld ridser overfladen, men kan også forårsage rustangreb. De ridser, der opstår, udglattes med tiden og bliver en naturlig del af den patina, der udvikles. Glansen i det rustfri stål bevares på trods af ridser.

 

Vores farvede køkken- og håndvaske er også fremstillet af rustfrit stål, som er belagt med en tynd folie af nitrid. Metoden kaldes Physical Vapour Deposition (PVD), og den giver både en unik farve og en slidstærk overflade.

 

Installation

 

Ved installation skal rørene frem til blandingsbatteriet gennemskylles før montering.

 

Smøring

 

Må kun smøres med silikonefedt.